SpeedControl 40 er en fasesnitregulator, der via regulering af spændingen kan regulere ventilationsmotorer, glødelamper eller jernkernetransformatorer.
Der er lagt vægt på at få mindst muligt energitab i regulatoren og udgangstrinnet er designet efter gennemprøvede elektroniske styringsprincipper for at opnå højest mulig grad af driftssikkerhed. Indgangen er galvanisk adskilt fra nettet, hvilket giver sikkerhed for brugeren og evt. tilsluttede svagstrømskomponenter og kabler.
SpeedControl 40 ED Regulate har indbygget betjeningspanel svarende til en MultiController. Desuden kan udgangsspændingens minimum og maksimum samt rampetid (softstart) kan justeres på interne trimmere.
Derudover har SpeedControl 40 en indbygget start/stop indgang samt spændingsudgang til forsyning af eksterne enheder.